Rynker og opstramning
N’AGE › Mænd › Rynker & opstramning · N’AGE › Kvinder › Rynker, linjer & opstramning
Botox
Om behandlingen
Mimik er en vigtig del af vores ansigt – men med tiden kan de bevægelser, vi laver igen og igen, sætte sig som tydeligere linjer. Botox dæmper aktiviteten i nøje udvalgte muskler og kan på den måde blødgøre eksempelvis bekymringsrynken, pandelinjer og smilerynker omkring øjnene. Hos N’AGE er målet ikke at fjerne din mimik, men at skabe et mere afslappet og harmonisk udtryk, hvor du stadig ligner dig selv.
Hvad du kan forvente
Før
Inden din første behandling bliver du konsulteret af en kosmetisk sygeplejerske, så vi sikrer, at botox er den rette behandling til dine ønsker. Her taler vi blandt andet om din mimik, hvilke områder der generer dig, og hvilket resultat du ønsker. Herefter skal du i henhold til Styrelsen for Patientsikkerhed konsulteres af en hudlæge og har herefter 48 timers obligatorisk betænkningstid inden din behandling.
Under
Behandleren vurderer din mimik og markerer omhyggeligt de muskler, der skal behandles, hvorefter botox injiceres. Selve behandlingen tager omkring 15 minutter og opleves af de fleste som ganske mild.
Efter
Du kan fortsætte din dag som normalt, men skal undgå at påføre makeup de første 4 timer og undgå hård motion det første døgn. Effekten kommer gradvist og ses typisk efter 3-10 dage. Efter cirka 14 dage skal du ind til en kontrol, hvor resultatet vurderes.
Spørgsmål & svar til botox
Kommer jeg til at se frossen ud?
Målet med behandlingen er ikke at fjerne al mimik. Botox doseres og placeres ud fra dit ansigt og din muskelaktivitet, så resultatet bliver naturligt og ansigtet fortsat opleves levende.
Hvornår kan jeg se resultatet?
Botox virker ikke øjeblikkeligt. De første ændringer kommer gradvist, og det fulde resultat ses som regel efter 3-10 dage.
Hvor længe holder botox?
Det varierer fra person til person, men for de fleste begynder effekten at aftage efter cirka 3-6 måneder.
Kan botox kun bruges til rynker?
Nej. Hos N’AGE anvendes botox også til blandt andet masseter, lip flip og behandling af generende svedproduktion.
Hvad er forskellen på filler og botox?
Botox er et muskelafslappende præparat, der bruges i mikrodosering til at afslappe de muskler i ansigtet, der skaber rynker og linjer, bl.a. mellem bryn, rundt om øjne eller i panden. Filler anvendes så at sige til at ”udfylde” rynker og furer i huden samt skabe mere volumen i f.eks. læber, kinder og hage.